Ny national vejledning på vej- Tidligere diagnose af CP

af Marianne Schack - 22.08.2025
 
 
 

En kommende national vejledning vil gøre det lettere at opdage CP tidligere og støtte børn og familier bedre.
Vejledningen bygger på et stort forskningsprojekt (CP-EDIT), som CP-klinikken på Rigshospitalet har stået i spidsen for, hvor over 200 børn med mistanke om CP er blevet undersøgt med nationale og internationale testmetoder – både motoriske, neurologiske, MR og genetiske tests.


Forskningsprojektet har vist, at man allerede fra 3-4 måneders alderen kan få værdifuld indsigt via målrettede tests. Screeningspakken vil kunne give fagfolk flere redskaber til både at bekræfte og afkræfte mistanker om CP.
Vejledningen forventes at blive implementeret på alle danske børneafdelinger indenfor det næste år, så alle børn får den bedst mulige start på livet. 


DSPF holder øje med hvornår den udkommer.